Helle Perrier er forfatter og har bl.a. skrevet den populære serie Gamerklassen.

Tanja R. Bisgaard er økonom og forfatter og har arbejdet med bæredygtig vækst og innovation i over ti år.

Foredrag

Helle og Tanja kommer gerne ud til jeres skole og fortæller om klimaforandringer, bæredygtighed og FN’s verdensmål.


Gennem skriveøvelser, tankeeksperimenter og konkrete eksempler på bæredygtig innovation, er målet med forløbet at styrke børns forestillingsevne, skriftlige kompetencer og viden om hvad man kan stille op med nogle af verdens klimaudfordringer. Børnene får også et indblik i hvad verdensmålene er for noget – hvad betyder FN’s motto: Leave no one behind.


Vi anbefaler at klassen har læst den korte trilogi, Den Gule Planet, eller den enkeltsående bog Den Grå Planet, inden mødet med de to forfattere. Gratis opgaver og lærervejledning til bøgerne kan hentes her


Målgruppe: 4. - 6. klassetrin

Varighed: 1 modul

Pris: Kr. 6000


Søg støtte fra Statens Kunstfond her


Om Helle og Tanja bøger

Helle Perrier og Tanja R Bisgaard har skrevet en serie Klodebøger sammen. Helle har skrevet den spændende historie, og Tanja har skrevet fakta om FN's Verdensmål, klimaforandringer og bæredytighed.


I Den Grå Planet møder vi drengen Sam, der bor i fremtidens megaby Lagos i Nigeria. Han er fattig har tjener til føden ved at smugle information i en chip i hånden. Igennem historien møder læseren mennesker i fattige såvel som den rige del af byen. Bagerst i bogen præsenterer Tanja fakta om seks verdensmål: 

Mål 1 – Afskaf fattigdom

Mål 4 – Kvalitetsuddannelse til alle

Mål 6 – Rent vand og sanitet

Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur

Mål 10 – Mindre ulighed

Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund


Målgruppe: 5.- 6. klassetrin



I trilogien Den Gule Planet møder vi pigen Ayla. Hun bor ved en indtørret sø i Bolivia. Hendes søster er blevet kidnappet og nu tager hun ud på en farlig rejse for at finde hende. Igennem historien ser vi et ørkenlandskab hvor det er svært at overleve, men vi ser også at det muligt at få vand og dyrke grøntsager. Bagerst i bogen præsenterer Tanja fakta om seks verdensmål: 

Mål 2 - Stop sult

Mål 6 - Rent vand og sanitet

Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion

Mål 15 - Livet på land

Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner


Målgruppe 4. - 5. klassetrin



Seneste udgivelser


Midgårds Beskyttere 5 - Ragnarok


En ravn svævede ned og landede på jorden foran Erik. ”Din far, din far,” skræppede den.
Erik så forskrækket på den talende ravn.
”Din far vil snart narre Odin,” skreg en anden ravn, der sad i træet.
Erik forstod ingenting. Hvor kom de talende ravne fra? Og hvad vidste de om far?

Eriks far er forsvundet, og Erik må endnu en gang rejse tilbage i tiden i håbet om at finde ham. Astrid og hendes søster, Bodil, tager med. De havner i samernes land i det iskolde nordlige Norge.

Odin har stadig brug for hjælp fra Midgårds Beskyttere til at forhindre Ragnarok i at bryde ud. Men er det overhovedet muligt at ændre Vølvens Spådom? Og er Odin egentlig til at stole på?

Ragnarok er femte og sidste bind i serien Midgårds Beskyttere.


Køb bogen